Lederudvikling
og sparring

Ledersparring og udvikling anette ingemansen

Alle ledere har i perioder af deres arbejdsliv behov for at kunne træde ind i et trygt og fortroligt rum, hvor der kan skabes ny energi til at agere i hverdagens store og små udfordringer. At være øverste leder i en organisation kan til tider være en både kompleks og ensom post. Det er derfor også helt legitimt at række ud efter et kvalificeret sparringsrum. Med et udviklingsforløb hos mig, får du mulighed for at se med nye øjne på dine daglige ledelsesmæssige udfordringer og på din egen rolle som leder.

Det kan eksempelvis være:

  • De svære beslutninger
  • Dit arbejde med forandringer i organisationen
  • Skabelse af eget ledelsesrum
  • At gå i dybden med dine egne mønstre, der muligvis kan være uhensigtsmæssige i dit daglige arbejde
  • Konflikthåndtering mv.
  • Karrierevejledning

Jeg tilbyder 1:1 sparring og personlig lederudviklingsforløb. Jeg arbejder med forskellige formater og tager afsæt i præcis dine ønsker og behov. Nedenfor kan du se et par eksempler på nogle af de forløb, jeg kan tilbyde.

Alle forløb starter med ½ times gratis og uforpligtigende samtale online eller via telefonen. Her fortæller du om din situation og dine behov. Sammen vurderer vi hvad, der kan være det gode forløb for dig.

Klippekort til ledersparring og udvikling

Priser på klippekort

  • 5 x 1 time virtuelt 5.500 kr.
  • 5 x 2 timer 11.000 kr.

    På egen arbejdsplads og/eller med naturen som samtalerum.

Ved kørsel over 50 km og vest for Storebælt skal du påregne tillæg.

lederudvikling og sparring

24 timer i naturen

Vi trækker stikket og drager ud på en overnatning i naturen.

Inden forløbets start har vi en indledende samtale om behov og forventninger.

Du får mulighed for at gå i dybden med dine aktuelle problemstillinger i dit lederskab.

Dit nervesystem kommer i ro, og gennem vandringer, øvelser og samtaler ved bålet bliver der forhåbentlig skabt fornyet energi og klarhed over fremtidige handlinger.

Ledersparring og udvikling anette ingemansen

Naturbaseret lederudvikling

Jeg bruger meget gerne naturen som samtalerum i mit arbejde med både ledersparring og teamudvikling.

Når vi opholder os i naturen og er fri for de mange sanseindtryk, som vi normalt er omgivet af, falder stressniveauet i kroppen. Når vi har ro på nervesystemet, øges opmærksomheden og koncentrationen. Der åbnes op for indre afklaring og mulighed for at få nye erkendelser.

Kreativiteten løftes til nye højder, fordi vi bruger kroppen og sanserne på nye måder, når vi færdes i naturen – og det fører ofte til nye konkrete handlinger i hverdagen. Alene dét at komme ud af de vante rammer, er en gave for mange.

Ledersparring og udvikling anette ingemansen