Reducer dit stressniveau i naturen
Rigtig mange af os rammes på et tidspunkt i livet af mental overbelastning. Vi kommer ud af balance, oplever stress, depression og manglende overskud.
Her kan naturen hjælpe os
Forskningen viser, at forløb med naturbaseret terapi har en lang række positive effekter. Bl.a. reduktion af symptomer på stress og depression, styrkelse af koncentrationen, øget selvværd og alment velbefindende.
Forløbet er for dig, der er sygemeldt med stress eller føler sig ude af balance på grund af en fortravlet hverdag, pres på arbejdet, høje forventninger til familie- og privatlivet eller andet.
Gennem forskellige øvelser, får du mulighed for at udvikle dine sanser, skærpe dit fokus og øve dig i blot at være og mærke dig selv, din krop og dine omgivelser her og nu. Du vil blive inviteret ind i et rum, hvor du mærker den ydre naturs sammenhæng med og effekt på din indre natur. Det vil hjælpe dig til at håndtere din aktuelle situation, men det vil også give dig inspiration til, hvad du kan gøre for at bevare balancen fremadrettet.
Alle 4 gang vil vi arbejde ud fra samme ramme:
- Tjek ind. Hvad er tilstanden lige nu og her.
- Meditation og åndedrætsøvelse
- En stille vandring i skoven med sanseøvelser undervejs.
- Et naturbad, hvis indhold afhænger af vejret.
- Egentid i naturen
- Hygge med suppe omkring bålet. Her er der plads til både at sidde sammen og hver for sig. Alt er tilladt. Det er dit nervesystem og din dagsform, der bestemmer.
Med min uddannelses som naturterapeut & sanse- og naturbadsinstruktør, mit nærvær, mine mange års arbejde med ledelse og udvikling af mennesker og ikke mindst med mit eget levede liv, er jeg klar til at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan slappe af og bare være dig.
Der er plads til max 8 deltagere på holdet.
Vi mødes 4 torsdage kl. 16 – 19.00.
Forløb:
Torsdag den 25. maj
Torsdag den 1. juni
Torsdag den 8. juni
Torsdag den 15. juni
Alle dage kl. 16.00 – 19.00.
Sted:
I Blidstrupskoven mellem Roskilde og Ringsted. Vi skal være omkring shelterpladsen Helvigstruphus.
Pris:
Hele forløbet koster 1.200 kr. Det er inklusiv leje af grund, notesbog, suppe samt lån af liggeunderlag, tæppe, skind.
Du er sikret en plads, når jeg har modtaget din indbetaling.
Du får ikke pengene retur ved sygdom eller afbud af anden årsag. Du vil som kompensation have mulighed for at deltage gratis i et af de naturbadsarrangementer jeg laver hen over vinteren.
Praktisk:
Du skal have tøj på, der passer til vejret. Vinteren er ikke helt slut endnu, så det varme undertøj, hue, vanter og noget vindtæt overtøj kan anbefales.
Jeg har liggeunderlag, tæppe og lammeskind til alle.
Du skal selv medbringe en lille rygsæk, så du kan bære egne ting og også gerne en flaske vand.
Du har også mulighed for at tilkøbe et individuelt forløb, hvor det kun er os to, der arbejder med dine helt personlige udfordringer. Det kan evt. være en session inden det fælles forløb og en session som afslutning.
Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål til forløbet eller hvis du vil vide mere om de individuelle forløb. Tlf. 30 57 99 19.
Læs også:
Natur- og sansebad